These Youngsters have been Banned
Vi er tilbage i 1973, overskriften er fra det sydafrikanske dagblad Sunday Tribune fra den 4. marts 1973.
I artiklen fortælles om 8 unge hvide sydafrikanere, der var sat i husarrest få dage forinden. Selv fik jeg en kopi af artiklen lidt senere samme måned.
Husarresten betød, at de 8 var frarøvet deres ytrings- og bevægelsesfrihed. De kunne fortsat gå på arbejde, men var tvunget til at befinde sig indenfor et nærmere bestemt område, som de sydafrikanske myndighederne fastlagde for hver enkelt.
De 8 unge tilhørte et mindretal af engelsktalende veludannede og liberale hvide sydafrikanere, der var i opposition til apartheidpolitikken. De tilhørte en studenterorganisation, der bl a. havde agiteret for at give sorte ret til at komme ind på de universiteter, som de selv gik på.
De sydafrikanske myndigheder henviste til en lov om bekæmpelse af kommunisme fra 1950. For styret var borgerrettigheder for sorte nemlig lig kommunisme, – ikke underligt, at det sydafrikanske kommunistparti voksede sig stærkt – med en så ”kompetent” modstander.
Jeg har aldrig været i Sydafrika, men kom i berøring med historien, på Redwood Falls High School, Minnesota. En af mine ”classmates” på skolen var Chris, der selv var udvekslingsstudent.
For Chris var Redwood Falls noget langt ude på landet, – for langt væk fra begivenhedernes centrum. Han havde drømt om at komme til en større by i USA, det fik jeg at vide mange år senere. For mig var han et interessant bekendtskab, der åbnede en flig til en verden, der lå udover det provinsielle – om det så var i Danmark eller i Minnesota.
På billedet ses mine “classmates” Chris og Sue i Alexander Ramsey Park i Redwood Falls foråret 1973.
Chris havde en ældre bror hjemme i Sydafrika, der selv var sat i husarrest.
Derfor fik både jeg og mange andre på skolen førstehåndskendskab til Sydafrika. Ikke fra systemet, ikke fra de sorte, men fra en størrelsesmæssigt beskeden fraktion af den hvide overklasse, der var i opposition til apartheid.
Chris returnerede dengang i 1973 til Sydafrika. I en lokal avisartikel reflekterede han før sin afrejse bl.a. over, at han gerne så de forbedringer, der var sket omkring racespørgsmålet i USA slå igennem i Sydafrika.
Han skuffedes helt sikkert hjemme i Sydafrika og emigrerede nogle år retur til USA. Her slog han sig efter de beretninger jeg har fra andre ”classmates” ned som en succesrig ejendomsmægler.
For mig var det det første møde med aparthedi, og den tanke at alt positivt liberalt og humanistisk af nogen blev anset for kommunisme. Næste gang jeg mødte sydafrikanere, der kunne fortælle om apartheid var godt 7 år senere i DDR.
Læs nærmere om dette her: https://www.etext.dk/mandelas-blde-hjerte-for-de-rde/