Samdrifter i norsk landbrug
Som et af de mere skøre indfald tog jeg midt i juli i 1978 med på en jordbrugsdannelsesrejse til Norge sammen med en flok idealister, der gerne ville skabe andelslandbrug i Danmark. Men turen gav også inspiration til forståelse af jord som ejendom.
Vi var 22 i alt, heraf 5 fra Skiveegnen – en af dem var Steen Møller – ham med halmhusene fra TV – som jeg også har skrevet om i Barsebäck demonstration i 1977. Turen foregik i en bus udlånt af Tvind, der også var fyldt med proviant og telte til fortæring og overnatning.
Turen gik over Grenå til Varberg i Sverige og derefter nordpå mod Norge til Oslo og videre til Arneberg, hvor vi skulle besøge Ne-Ko Samdrift – et fællesbrug skabt at to landsmandsfamilier sammen tilbage i 1968. Der blev talt malkekører, rasp, ensilage, luddet halm og kraftfoder, – men mere interessant blev der talt om at gøre landbrug til en arbejdsplads, hvor der var plads til ferie og frihed – ved at man deltes om opgaverne.
Vi besøgte under turen to andre samdrifter – Dovre Fellesfjøs og Aas Samdrift.
I Dovre havde 4 landmænd slået sig sammen, vi fik her bl.a. indblik i den norske landbrugsstøtte – der blev større, når man kom længere nordpå. De 4 landmænd fik derfor et særligt tilskud som Fjeldfjøs.
Aas Samdrift var den største gård vi besøgte. Her havde 5 landmænd, der før havde haft en 18 – 20 køer hver skabt et fællesskab med en ny stald med 165 køer. De havde i fællesskab skaffet mere jord ved at indgå en kontrakt med den norske stat om at leje 60 ha tidligere præstegårdsjord på en kontrakt, der skulle løbe i 99 år. Samtidigt bibeholdt de deres egne tidligere gårde, hvor de bl.a. opdrættede kvier. Udover landbruget gik noget af tiden særligt om vinteren med skovbrug.
Ved et tilfælde stødte jeg på nettet på, at netop i 1978 blev der startet en forening for samdrifter i norsk landbrug, Samdriftenes Kontaktorgan. Både Ne-Ko Samdrift, Dovre Fellesfjøs og Aas Samdrift eksisterer stadig.
Det var før man i Danmark opgav familiebruget som ideal, men i en brydningstid, hvor der var brug for nye løsninger. I dag ved vi, at det i en dansk sammenhæng blev til industrilandbrug som nutidens godsejere, ikke andelslandbrug.
Og dog, det eksisterer i det små – blandt mine bekendte fra dengang var initiativtagerne til andelslandbruget Søgården ved Sønder Felling, – og mere kendt er Svandholm Gods på Sjælland.
Et af aspekterne fra et studie i det der er sket med landbruget – er at forstå forholdet til jord som ejendom. Det der dræbte familiebruget var store kapitaludgifter ved køb af jord ved ejerskifte. Ideen med andelslandbrugene var bl.a. at eliminere dette som en belastende faktor, og den slags ideer diskuteres stadig, se bl.a. flere artikler herom i http://www.cultura.no/uploads/pengevirke1_2002.pdf, både med danske og norske henvisninger.
Gemt Under Husmand // Kommentarer lukket til Samdrifter i norsk landbrug
