Stiftelser og alderdomshjem i Skive
Tilbage i tiden var retten til en bolig ikke nogen menneskeret. Fattighuset på Resenvej var skræmmeeksempel på, hvor galt det kunne gå ældre, syge, enlige kvinder og andre, der ikke kunne forsørge sig selv, og som savnede slægtninge, der kunne sikre dem tag over hovedet.
Før og omkring århundredskiftet (år 1900) blev der bygget flere stiftelser, der sikrede en del ældre bolig. De blev bygget for midler doneret af velstillede borgere, eller fremskaffet ved indsamlinger og basarer. Fælles for stiftelserne var, at de var forbeholdt bestemte befolkningsgrupper. Det offentlige overtog kun langsomt ansvaret for ældres boligforhold. I 1903 blev det første alderdomshjem indrettet i et tidligere telegrafhus, Resenvej 2. Her var der plads til 4-5 gamle. I 1907 blev der opført et alderdomshjem med plads til 10-11 personer på Kielgastvej, og i 1926 byggedes alderdomshjemmet i Ringsgade, hvor der i første omgang var plads til 37 personer.
Kommunale boliger
En anden måde at skaffe husly til medborgere, som ikke kunne finde husly på det private udlejningsmarked var byggeriet af kommunale “husvildeboliger”. Det første byggeri af denne art var de 3 gule huse, der tidligere lå overfor sygehuset umiddelbart efter tankstationen, Resenvej 26.
Den katolske kirkegård Seaforth Minnesota
Besøger man en dansk kirkegård i en gammel bondelandsby emmer det af historie og rodfæstethed. Mellem gravene finder man måske slægtsgravsteder, der trækker tiden tilbage i stavnsbåndets dage.
Kan en amerikansk nybyggerkirkegård byde på det samme? Ikke umiddelbart, og så måske alligevel.
Jeg besøgte i 2004 den katolske kirkegård i den lille flække Seaforth i det sydvestlige hjørne af Minnesota. Her kunne man omgivet af majsmarker og dirtroads fornemme drømmen om det stedbundne.
Seaforth var grundlagt af tyske nybyggere, der ønskede at finde rod et nyt sted. 30 – 40 år tilbage blev der stadig tilbudt tysk som valgfag i primary school og de midaldrende kan fortælle om bedstemødre, der fortalte på tysk.
Og nu ligger 2 – 3 generationer repræsenteret på den lokale kirkegård, mens ungdommen er flyttet væk – og som, det var tilfældet for mine amerikanske bekendte ved besøget ovenfor, ikke har andet at vende tilbage til – end minderne der gemmer sig i familiegravstedet.
Ganske som det gælder for mange familier i forhold til mangen en dansk bondelandsby.
Gemt Under USA // Kommentarer lukket til Den katolske kirkegård Seaforth Minnesota
Hvad koster et kontrolspørgsmål
Ledelse er oppe i tiden. Det er dårlig ledelse desværre også.
Det koster f.eks. samfundet dyrt, at vores offentlige sektor sander til i et kontrolhysteri, skabt af politikere, der henter deres ledelsessyn i fortidens paradigmer.
Når dette har kunnet ske – skyldes det også, at mangen en menigmand i samfundet er indpodet, at det er sådan man leder, fordeler og kontrollerer.
Det at kontrollere. Det at stille kritiske spørgsmål og stille barske krav – opfattes af mange som styrke og karakterfasthed.
Men problemet ser snarere, hvor meget et negativt og insinuerende kontrolspørgsmål koster.
En bekendt gik aldrig op i det, hvis hun arbejdede igennem – når hun egentligt havde kaffepause. Da hun i en presset situation bad om lov til at tage nogle timer fri til gengæld – blev hun bedt om at dokumentere, at hun havde arbejdet over.
Hvad koster det spørgsmål f.eks.?
God ledelse motiverer, bygger på tillid og engagement. Naturligvis skal arbejde rammesættes, men dygtige medarbejdere forventer tillid og respekt for deres faglighed og person. Til gengæld høster ledelsen loyalitet og fleksibilitet.
Mistænkeliggørende kontrolspørgsmål hører fortiden til. De sænker produktiviteten, loyaliteten og arbejdsglæden og koster derved på mange måder dyrt.
Gemt Under Ledelse // Kommentarer lukket til Hvad koster et kontrolspørgsmål
Et sendebud fra Viborg til Dueholm
Set på lang afstand skete historiske begivenheder over en nat. Set i samtiden oplevedes de ofte meget anderledes. En lille historie omkring en gård på Fur, tumulter i Viborg og det tidligere Dueholm Kloster illustrerer dette.
I 1530 stoppede protestantiske opløb den katolske gudstjeneste i Viborg. Byen have et meget stort antal kirker og kloster, et af reformatorernes krav var netop en begrænsning af disses magt.
Reformationen var imidlertid stadig ikke gennemført i Danmark, og mange steder betragtede man sikkert det skete som et midlertidigt udslag af uorden, der ville gå over.
Tumulterne i Viborg var interessante for arvingerne til en gård på Fur. Her havde en afdød nemlig doneret en gård til kirken imod en kontrakt, der bestemte, at der skulle holdes regelmæssige sjælemesser for at lette hans vej gennem skærsilden efter døden.
Men messerne, der skulle holdes i domkirken i Viborg, blev nu forhindret – og derfor ville arvingerne nu have gården tilbage. Det havde de rejst krav om retsligt.
Ærkedegnen, der var den katolske kirkes embedsmand i Viborg, sendte derfor et sendebud fra Viborg til Dueholm Kloster på Mors, hvor reformationstankerne endnu ikke bankede på. Her tog den lokale prior vel imod bønskriftet fra trosfælderne i Viborg og foranstaltede, at der blev holdt messer for den afdøde furbo.
Historien kan udredes af det brev sendebuddet medbragte. Om det betød at arvingerne tabte i kampen om familiegodset vides ikke. Tabte de, tabte de sikkert også senere, da reformationen med kongens magt blev gennemtvunget over det ganske land i 1536.
Ved kongeligt dekret overgik kirkens jord jo netop til kongen selv, hvorefter han bl.a. benyttede den nyerhvervede ejendom til at belønne lensmænd, som han skyldte penge. Dueholm kloster var i kongeligt ejerskab som lensgods fra 1536 til 1664.
Der findes en afskrift af Dueholm klosters brevbog, Dueholms Diplomatarium, O. Nielsen, 1872 (dansk/latin), som er en samling af breve fra 1371-1539, der giver en unik indsigt i et middelalderklosters virke.
Det var i den udgave, at jeg for år tilbage fandt kilden til historien om sendebudet, der skulle redde gården på Fur for katolikkerne.
Dueholms Diplomentarium er genudgivet i 2009, på engelsk. Læs nærmere her om den nye udgave: Klosterhistorie med grøn cykel
Dueholms Diplomentarium – 2009 udgave
Gemt Under Historie // Kommentarer lukket til Et sendebud fra Viborg til Dueholm
Russell Means – Wounded Knee 1973
Som det også fremgår af indlægget 8 timers kørsel fra Wounded Knee 1973, har jeg en veneration for indianere, der daterer sig helt fra de tidligste teenagerår.
Besættelsen af det historiske Wounded Knee i 1973 var indiansk besættelse af indiansk land inde i Pine Ridge reservatet i South Dakota. I den sammenhæng kan man undre sig over at FBI, der repræsenterede den amerikanske regering i konflikten, ikke valgte at ignorere besættelsen fremfor at indgå i konfrontation.
Her et indlæg fra dengang, hvor en af de centrale aktører ved besættelsen, Russell Means, udtaler sig:
Jeg var selv landet i North Dakota i august 1972, hvor jeg tilbragte de først 7 måneder af et år som exchangestudent i USA.
Værtsfamilien havde registreret min interesse for indianere, og to af mine ældre “søstre” i værtsfamilien gav mig derfor bogen “Bury My Heart At Wounded Knee” af Dee Alexander Brown. En bestseller, der var en af tiden mest omtalte bøger om indianernes historie.
For mig den første hele bog, som jeg tyggede mig igennem på engelsk.
Bogen findes på dansk, men skal man erhverve den – uden at den er antikvarisk – skal man muligvis have fat på en engelsk udgave:
”Bury My Heart At Wounded Knee” kan købes hos Saxo.dk
Titlen fra bogen går igen i en film af samme navn:
Hvad der skete ved Wounded Knee tilbage i 1890 gengives med medfølelse i denne dokumentarvideo på knapt 10 min på YouTube:
Gemt Under USA // Kommentarer lukket til Russell Means – Wounded Knee 1973
Vestergade 7 en købmandsgård i forfald
Mangen en gammel bygning i den sydlige del af Skives bykerne måtte lide som følge af den byplanlægning, der havde kendetegnet bystyret fra 30’erne og frem til op i 70’erne.
Et af de sidste ofre for denne udvikling var Vestergade 7, som efter mange års misrøgt i 1980’erne blev genstand for en byfornyelsesbeslutning, hvorefter den blev nedrevet og erstattet af den nuværende “Olsens gård” på samme adresse.
Forud for beslutningen havde ejeren ladet et teglstenstag ersattte af et eternittag, der var problemer med defekte kloakker, rotter og meget andet. Var bygningen i rette tid år forinden blevet nænsomt istandsat, havde det været en perle i byen.
Den føromtalte byplanlægning var ikke kun et onde – den lagde grundlaget for byens ekspansion mod syd. Men nænsom overfor den historiske købstand var den ikke.
A trower det blyver te åt
Min oldefar Anders Andersen var i mange år kendt som smeden i Lysgaard, men oprindeligt blev han tilbage 1875 født ind i en fattig familie i ude på landet i Grønning inde i Salling.
Min bedstefar Thorvald Dyrholm Andersen har fortalt dette om Anders Andersens barndom:
Anders havde 5 + 3 + 8 søstende. Hans far Peder Ledh Andersen blev gift med sin anden kone, da Anders var 5 år. En nabo gik op til præsten for at sige, at de gerne ville vies. Præsten sagde: "Hvad kan det da blyv te, han har allerede 5 børn og hun har 3". Naboen svarede: "A trower det blyver te åt".
Og det blev til 8, ikke kun de 5 + 3, men de fik sammen yderliger 8 børn.
Gemt Under Dyrholm // Kommentarer lukket til A trower det blyver te åt
Vaskekonerne holder møde
I 1890’erne startedes en række fagforeninger i Skive. Kvinderne fik ikke nogen fagforeningen, men et enkelt møde for vaskekoner forargede den konservative avis.
Den ældste afdeling af Kvindeligt Arbejderforbund blev stiftet i af vaske- og rengøringskoner i København i 1885. Forbundet blev først stiftet i marts 1901, dengang med afdelinger i Randers, Svendborg, Køge, Næstved og København. Forbundets første formand, Olivia Nielsen var selv vaskekone.
I Skive var tiden dengang ikke til stiftelse af en fagforening for kvinderne, men et enkelt møde afholdt for byens vaskekoner søndag den 23. maj 1897 viser dog, at man kunne mødes for at drøfte arbejds- og lønforhold.
Tilsyneladende var det Arbejdernes Fællesorganisation, der tog initiativ til mødet. Byens konservative avis var ikke begejstret, de havde, måtte være vidne til, at der fødtes mange fagforeninger i byen i 1890’erne. Hvis dette fagforeningsuvæsen fortsatte, kunne man vel også forvente en fagforening for kvinder, mente avisen.
Gifte vaskekoner
Der var i slutningen af 1800’tallet beskæftiget en del kvinder som husassistenter og vaskekoner, men kun få kvinder kom med, når byens arbejdsstyrke skulle optælles. Ved en industritælling i 1897 opgjorde man byens arbejdsstyrke til 244 svende, 147 lærlinge, 96 arbejdere, 8 drenge, 48 piger og 12 koner. De fleste af de registrerede piger og koner var beskæftiget indenfor beklædnings- og tekstilfabrikation.
For de fleste piger betød ægteskabet dengang, at man holdt op med at arbejde udenfor hjemmet og blev husmor. Vaskekonerne indtog en særstilling, da mange af dem samtidigt var husmødre. Nogle af dem har været gift med byens fagorganiserede mænd, det er sikkert også forklaringen på, at fagbevægelsen kunne finde på at holde det møde for vaskekoner, som forargede Skive Avis.
Skive Avis lørdag den 22. maj 1897:
Hvorfor ikke?
Efter hvad der meddeles os, afholde Skive Bys Vaskekoner Møde førstkommende Søndag Eftermiddag på Nordbanerestaurationen. Der vil efter Forlydende ved den Lejlighed blive stillet Forslag om, at den fremtidige Timebetaling for Konernes Arbejde bliver 25 Øre foruden Kosten.
En Fagforening for Vaskekoner mangler absolut ogsaa i Skive.
Fra: 50 års jubilæum, 10.5.1938 – 10.5.1988 / Kvindeligt Arbejderforbund Skive afdeling / [redigeret af: Jørgen D. Jensen] [tekst: Jørgen D. Jensen, Asta Christensen, Lillian Knudsen]
Medborgerhuset i Skive de første år
Det var lige fra starten typisk for Medborgerhuset, at der var to brugergrupper, som kun i nogen grad overlappede hinanden. På den ene side er husets faciliteter, møderum og trykkeri blevet benyttet af en lang række foreninger og interessegrupper. På den anden side har huset i sig selv været ramme om aktiviteter, som Medborgerhuset selv har stået som arrangør af. det betød ikke, at det var husets ansatte leder, eller den brugervalgte styrelse, der var initiativtagerne. Mange enkeltpersoner bidrog, når de var kommet på en idé. Huset gav rammer, der både inspirerede til og muliggjorde mange aktiviteter.
En fast begivenhed blev hurtigt fællesspisningen onsdag aften. I perioder deltog op til 30 personer. denne fællesspisning blev arrangeret fra gang til gang, ved at nogen meldte sig til at stå for næste uges middag. de købte selv ind og udgiften blev delt mellem de fremmødte.
Menu’en kunne ændre sig. I nogen perioder blev der budt på almindelige kendte retter, frikadeller, millionbøf, flæsk eller lignende. Til andre tider var mere særprægede ting på mode, som f.eks. vegetarmad.
Ofte blev spisningen om onsdagen efterfulgt af et eller andet arrangement, som man kunne deltage i efter spisningen. Det kunne være et foredrag, en film eller andet. Det var typisk for disse ting, at Medborgerhuset dækkede udgifter til annoncering, mens de fremmødte selv måtte dække rejseudgifter, filmleje eller lignende gennem entréindtægt.
Et par eksempler :
Onsdag den 11. oktober 1978:
- "En solstråle-historie fra Hobro"
- To unge fra Hobro fortæller om hvordan unge arbejdsløse fik stilet et værksted til rådighed for fremstilling af solfangere. Entré 5 kr.
Onsdag den 22. november 1978:
- "Arbejdsmiljøet i Atomkrafindustrien"
- En film om atomoparbejdningsanlægget La Hauge i Frankrig. Entré 10 kr.
Men det var ikke kun "fællesspiserne" om onsdagen, der stod for at lave arrangementer i husets navn. Et aktivitetsudvalg med skiftende deltagelse stod for mange initiativer. Her er nogle eksempler fra efteråret 1978:
Søndag den 15. oktober 1978:
Hamonikaspil og dans med Casper Lund
Søndag den 29. oktober 1978:
Billiardturnering.
Søndag den 9. december 1978:
Film om dronning Margrethes besøg på Grønland efterfulgt af underholdning ved Resen skoles kor.
I december 1977 tog tre af husets brugere initiativ til, at der blev holdt juleaften i huset. En uge før jul var der endnu ingen tilmelding, men de kom de sidste få dage før juleaftensdag. I alt deltog 13, hovedsageligt ungkarle, i spisningen i husets filmlokale, hvor der var pyntet med juletræ og julepynt. Menuen var flæskesteg og ris á la mande.
Nogle af de interessegrupper og foreninger, der kom til at bruge Medborgerhuset har i kortere eller længere tid haft egne lokaler, de kunne disponere over. Det første år gik dog før kælderen bare var nogenlunde anvendelig. Ved hovedsageligt frivilligt arbejde blev flere kælderrum i slutningen af 1977 og begyndelsen af 1978 gjort brugbare. Her blev der i første omgang indrettet to mødelokaler, et hobbyværksted og et mørkekammer. Hobbyværkstedet blev brugt af en billedgruppe, der lavede zink- og linoliumstryk. senere blev dette rum brugt af keramikgruppen.
Mørkekammeret var indrettet specielt til brug for Skive Fotoklub, som dengang holdt til i Medborgerhuset. PÅ loftet blev et lokale brugt af en musikgruppe, som øvelokale, mod at de lovede at øve på tidspunkter, hvor huset ikke blev brugt til arrangementer, der ville blive forstyrret af støjen.
Senere fik Faglig Ungdom, Skive Kvindegruppe og DKU lokaler. Kvindegruppens rum blev senere indrettet til legetøj for den gruppe, der holder legestue i huset.
Det er ofte blevet sagt om medborgerhuset, at det hovedsageligt er yngre mennesker, der bruger huset, og at kun bestemte grupper bruget det. Det er rigtigt, at yngre mennesker, under de 30 dominerer blandt brugerne, ligesom de dominerede blandt initiativtagerne til Medborgerhuset oprettelse. Men trods det har bredden i aktiviteterne været enorm.
Det vil være umuligt at opremse de talrige foreninger af politisk, kulturel eller anden art, der har brugt huset. Mange af aktiviteterne har naturligvis været lukkede foreningsarrangementer, men der har også været talrige offentlige arrangementer. Hvem tænker i dag på, at Skiveegnens Landboungdom i efteråret 1978 holdt en studiekreds i huset i samarbejde med AOF, hvor bl.a. landsformanden for Danmarks landboungdom deltog. Hvem kan huske, at der blev indkaldt til møde for sportsinteresserede, der ville med til OL i 1980. Hvem deltog, da tre venstrefløjspartier i februar 1980 på et møde heftigt diskuterede den sovjetiske tilstedeværelse i Afghanistan. Det var næppe de samme mennesker, som deltog, da Frelsens Hær en måned senere holder en sammenkomst med kaffe, sang, musik og kristent samvær.
Ved Medborgerhusets start i januar 1977 blev der ansat en leder med en ugentlig arbejdstid på 20 timer. Først 1½ år efter husets start blev der ansat yderligere en medarbejder, som også fik 20 timer ugentligt.
Der blev ved aflønningen ikke taget hensyn til, at arbejdet kunne kræve en indsats uden for normal arbejdstid. Husets leder valgte derfor at lægge den største indsats i dagtimerne, mens aktiviteterne naturligt var størst om aftenen. det blev bl.a. derfor svært som bruger at komme i kontakt med det ansatte personale.
I januar 1981 bad husets leder om at blive frigjort fra sit arbejde, han mente ikke at styreforholdene omkring huset var tilfredsstillende. Kort sagt, mente han, at husets brugere havde for stor indflydelse på husets ledelse. Husets brugere havde naturligt nok en anden opfattelse af forholdene, set fra den side var den manglende kontakt med lederen et stort problem. Skive kommune udarbejdede herefter, uden at forhandle med brugerne, nye vedtægter for huset, der skulle svække brugernes indflydelse på ledelsen i huset. Disse vedtægter blev fremlagt på et husmøde i april 1981, hvor husets brugere forkastede kommunens forslag.
Herefter valgte kommunen på trods af heftige og enige protester fra enkeltpersoner og foreninger, der brugte huset, at lukke huset midlertidigt fra udgangen af maj 1981.
En uge fra mødekalenderen i december 1978 :
Mandag den 3. december:
19.00 Fotoklubbens juleafslutning
Tirsdag den 4. december
18.30 Læsekursus
19.30 Ulandsgruppen
Onsdag den 5. december:
18.30 Læsekursus
18.30 Fællesspisning
19.30 Filmforevisning i filmlokalet
19.30 Billedgruppen
Torsdag den 6. december:
18.30 Læsekursus
19.00 Forbrugergruppen
19.30 Landbrugsstudiekreds
Fredag den 7. december
Ingen lokalereservationer
Lørdag den 8. december
09.00 Forbrugergruppen
09.30 OOA
Søndag den 9. december
14.00 Børnehygge. Resen skoles kor m.v.
14.00 Billedgruppen
En uge fra mødekalenderen i marts 1981 :
Mandag den 2. marts:
14.00 Porcelænsmaling
19.00 Keramik
19.30 OOA-møde
Tirsdag den 3. marts
15.00 Skive Husflid
19.30 DKU-studiekreds
Onsdag den 4. marts:
18.30 Fællesspisning
19.30 Lysbilleder fra arbejdsløshedsmarch 1979
19.30 Faglig Ungdom møde
19.30 Folk og Musik møde
Torsdag den 5. marts:
19.00 Nej til A-våben møde
19.30 Møde om psykisk krisecenter
19.30 DKU-møde
Fredag den 6. marts:
Ingen lokalereservationer
Lørdag den 7. marts:
09.00 DKP-møde
Søndag den 8. marts:
12.00 Kvindearrangement i anledning af 8. marts dagen
Indlæg i "Medborgerhuset 10 år, 1977-1987, jubilæumsskrift udgivet i anledning af Medborgerhusets 10 års fødselsdag, januar 1987." Forfattere var Niels Mortensen, Stine Nymann, Lone Sneibjerg og undertegnede. Dette indlæg var mit bidrag til skriftet.
Efterskrift: Medborgerhuset blev nedlagt endeligt i 1987, da politikerne oplyste, at huset skulle nedrives for at give plads til et nyt dommerkontor, som efter ændringerne i retskredsene den 1. januar 2007 aldrig bliver aktuel. Mange år efter er der stadig kun græs på stedet.
Mere reelt, så fortælles det, at huset blev lukket, fordi det ikke faldt i mainstream politikernes smag, herunder også socialdemokraterne. Medborgerhuset sås herfra som værende for meget venstrefløjens hus. Den daværende skoleinspektør Steen Bilstrup, der sad i byrådet for venstre, var tankevækkende nok en af husets støtter – så det i en ånd af folkeoplysning, som jeg husker det.
Dyrholmhuset, Fløjstrup Kær, Hørning Sogn
Bærer du navnet Dyrholm – enten som efternavn – eller som mellemnavn, som jeg selv, har navnet sit udspring i et hus på landet på Djursland. (klik for kort/map)
Efternavne, der kommer af et stednavn, er ikke usædvanlige. Dem er der rigtigt mange af, men for navnet Dyrholm var stedet blot et enkelt hus – Dyrholmhuset.
Den første kendte "Dyrholm" var Jens Jensen Dyrholm ( ± 1774 ) ( † 1826 ). Hans forældre hed Jens Jensen Skiøtt ( ± 1736 ) ( † 1785 ) og Else Madsdatter ( ± 1742 ) ( † 1797 ).
Med navneligheden med faderen var det måske helt naturligt at lade sønnen og hans yngre søskende få navn efter huset, som de boede i.
Jens Jensen Dyrholm er min tip-tip-tip oldefar. Hans søn, der er min tip-tip oldefar, kom også til at hedde Jens Jensen Dyrholm ( ± 1804 ) ( † 1861 ). De var vist ret bundet til navnet Jens i den familie.
Gemt Under Dyrholm // 2 Kommentarer
