Når talen flyder, – om krig, fred, indianere og protest
Terri og jeg talte om Irak-krigen og blandede det med Dakota-indianernes opstand i 1852, da vi kørte forbi to monumenter på vejen fra Minneapolis mod Redwood Falls den 28. juni 2004. det ene et monument for en hvid, der blev slagtet og det andet for de indianere, der døde.
De fleste vil kunne genkende, hvordan en længere samtale med en bekendt fra gamle dage flyder fra emne til emne.
Jeg vurderer Terri til at være en liberal, intellektuel ”upperclass-like” amerikaner. Klart i opposition til Bush-styrets kurs. Hun vurderer ikke sig selv til at være overklasse, men blot almindelig. Terri var en af mine Classmates fra 1973, men hun havde dertil et par år senere være på et halvt års ophold på et kursus for amerikanske universitetsstuderende i tilknytning til Aalborg Universitet.
Terri synes, at det havde været naturligt, at Danmark havde sendt tropper til Irak lige efter den amerikanske invasions afslutning, men hun fattede ikke en lyd af, hvorfor det forlød, at Danmark vil sende flere på et tidspunkt, hvor andre som f.eks. Spanien trak deres hjem. Det var hendes kommentar til at Anders Fogh Rasmussen i den amerikanske presse var citeret for, at Danmark ville sende flere tropper. Et citat, der naturligvis fandt i god jord hos Bush, når han skulle lappe på image på hjemmefronten.
M.h.t. indianerne, er Terri ret bramfri: ”We killed the Indians”. Men ganske som jeg selv, har hun en romantisk sympati netop for indianerne. Derfor var vi senere på ugen også på besøg på et historiske arkiv i Minneapolis, hvor jeg fik et kort kik på faktiske arkivalier, hvor overlevende farmere havde givet øjenvidneskildringer på dels indianernes drab på hvide og senere den offentlige hængning af 39 indianere, der havde deltaget i opstanden. En henrettelse, der samlede mange tilskuere fra nær og fjern.
Faktiske arkivalier er ikke at være der – dengang det skete i fortiden, men det er at være langt tættere på, end en historiebog skrevet i vores egen tid.
Kendskab til historien er et magtfuld redskab. Det kan misbruges til nationalromantik, men positivt kan det også gøre os ydmyge – ved at lære af fortidens grusomheder og fejl, mindsker vi risikoen for at de “genudsendes”.
Det er i særdeleshed vigtigt at mange flere får større forståelse af de problemfelter der ligger i, når forskelligartede kulturer mødes.
Terri viste mig også Minnehaha vandfaldet i Minneapolis, som i 1998 – 1999 havde været midtpunktet i et større opgør. På den ene side stod miljøinteresser og beskyttelse af et naturområde, der var helligt for Mendota Mdewakanton Dakota. På den anden side et ønske om at bygge en ny motorvej, Highway 55, til at servicere trafikken ind mod Minneapolis.
På et tidspunkt mellem jul og nytår 1998, gik over 800 betjente ind i området for at fjerne 25 indianere, der havde forskanset sig i træerne i området.
Noget mere dramatisk end da en gruppe aktivister, der kaldte sig “Midtjyder mod motorveje” sad i et træ ved Silkeborg.
Begivenheden er skildret i en vise af den amerikanske protestsanger David Rovics: Morning at the Minnehaha Free State
Gemt Under USA // Kommentarer lukket til Når talen flyder, – om krig, fred, indianere og protest
