Mail fra Toronto 27. juni 2004
I sommeren 2004 fik jeg en enestående mulighed for at komme tæt på Canada, gense Minnesota, og møde en masse spændende mennesker fra alverdens lande.
Det skete ved deltagelse i konferencen: Adequate & Affordable Housing for All ved The University of Toronto med ca. 300 deltagere, heraf ca. halvdelen fra Canada, en del fra USA og resten fra overalt i Verden.
Det var en tur med intense oplevelser. Her gengives fra en mail hjem til Ulla den 27. juni 2004:
Jeg kan ikke længere helt holde styr på alle de indtryk og mennesker, som jeg har mødt i f. m. konferencen – ved starten havde jeg fornemmelsen af at komme og se på – men der er så mange samtaler med forskelligartede personer undervejs.
Ved festmiddagen i går aftes sad jeg f.eks. ved siden af en tidligere amerikaner, Nicholas Volk, der senere valgte at bosætte sig i Canada – i sine unge dage var han amerikansk soldat i Japan. Har boet i Phnom Penh Cambodia i 1959 – er nu formand for bestyrelsen for det boligselskab, der styrer Torontos offentlige støttede boligbyggeri. En vidende og engageret ældre herre.
I morgen går det til Minnesota – jeg har fået oplyst, at den amerikanske grænsekontrol sker her i Toronto – med amerikansk paspoliti. De ønsker ikke at skulle afvise folk efter at de første er inde i USA, så i morgen skal jeg tidligt op.
I dag deltog jeg til morgen i en workshop med en dygtig, beskeden, kompetent og progressiv engelsk forsker – og han gav kredit tilbage her til eftermiddag – da jeg for første og eneste gang tog ordet i den store fælles forsamling i f. m. den afsluttende fælles session – har ellers deltaget i mange forskellige debatter i de enkelte workshops – og nogen gange blot lænet mig tilbage og lyttet.
En repræsentant for Atlantic Canada, en beskeden professor – Elisabeth Beaton, gav et billede af et engelsksproget, hvidt og ret europæisk Canada der er i kraftig recession – hvor kun turisme og call-center-“industri” er i vækst, – men samtidigt et område med stor lokalpatriotisme – så befolkningen er meget modvillig imod at flytte.
Så der er mange slags Canada – der er jo også den fransktalende del, der er storbyer som Toronto – der er prærie-Canada, inuit-Canada og vestkysten, hvor kinesere mv. betyder meget.
Jeg talte en del med “Steven” der er praktiserende indianer – forstået på den måde, at han respekterer og udover de ritualer, som hører til i Creek first nation – og samtidigt er han embedsmand ved bystyret i Toronto – han har en eventyrlig evne til at sætte diskrimination på spidsen – ved på nogen tidspunkter at gå med en bøllehat med indianske symboler og på andre tidspunkter at fjerne den og sætte et officielt navneskilt på som embedsmand – han fortalte, at han en morgen havde stået og skulle leje en bil – med bøllehatten på – og ekspedienten var gået ind til sin boss og fortalt, at der står en indianer udenfor, som tror, at han kan leje en bil – hvorefter Steven var gået ind med sin embedsmandsstemme og beklaget over at han ikke kunne komme på arbejde medmindre bilen snart stor der.
Han har brugt den samme dobbelthed i debatter under konferencen, når han fandt positionerne for akademiske fjerne.
Er stoppet med indtryk – på vejen retur til Internatcafeen få huse fra hotellet så jeg den store parade på pride-day med de homoseksuelle – optoget var enormt – jeg tror det tog paraden to – tre timer at passerer forbi – den have været i gang nogen tid, da jeg stødte på den på vej hjemad igennem byen.
Når jeg kommer retur på hotellet skal jeg i gang med at få mit tøj vasket – jeg har vaskepulveret klart – og der er vaskemaskiner og tørretumblere på øverste etage. Så kan jeg komme til Minnesota med rent tøj i bagagen.
Sidste nat blev jeg vækket kl. 3 ved at en gruppe kvinder havde slået sig larmende ned i et tilstødende lokale – men da de opdagede, at der var en beboere, der ikke hørte til deres selskab var de meget hurtigt og venlige og fik lukket en dør, så jeg ikke kunne høre dem mere.
Hotellet har en del rygsækturister – fortrinsvis yngre – et par japanere – og helt sikkert mange af de tilrejsende homoseksuelle – omkring halvdelene af alle butikker ect. har regnbueflag og lign, der identificeres med begivenheden.
I går aften stoppede jeg op ved et udendørs jazz-arrangement og hvilede benene og lyttede til et par numre – men du ved jo, at jeg ikke er så meget til jazz.
Og så er der for resten parlamentsvalg i Canada i morgen – det har faktisk også været spændene at følge lidt med i, da det jo er blevet nævnt gentagne gange på konferencen.
Som du kan se, er der mange mættede oplevelser – og det er helt underligt og noget svært at fatte – at i morgen starter jeg ud igen med oplevelser i en anden kontekst – formodentligt også med en række oplevelsesmættede dage.
Hils drengene
