Kranbyggeriet i Egeris – en ny bydel syd for åen
Allerede før krigen satsede Skive kommune på, at der skulle ske en byudvikling på de jorder umiddelbart vest for det gamle Brårup, som kommunen havde købt i 1922. I planerne indgik, at banegården skulle flyttes fra den gamle placering ved Viborgvej. DSB var interesseret i en flytning på grund af disse upraktiske forhold omkring den gamle banegård, og byrådet ønskede stationen tættere ind imod byen. I 1946 blev det aftalt, at banegården skulle flyttes ned for enden af Søndergade. Arbejdet blev igangsat i 1950 og kom efter flere forsinkelser til at vare helt til 1962.
Sammen med banegårdsflytningen blev der i 50’erne anlagt en ny vejforbindelse mod syd i form af den nuværende Sdr. Boulevard. Derved blev der skabt en direkte trafikmæssig forbindelse imellem det gamle Skive og de områder syd for byen, hvor man ønskede at byens fremtidige udbygning skulle foregå. Rammerne var dermed skabt, så man kunne gå i gang med byudviklingen i området.
I 1954 ønskede andelsboligforeningen at bygge ved Resenvej, men borgmesteren foreslog i stedet, at man gik i gang i Egeris. Frederik Kühl forelagde efter forhandlinger med Woldhardt Madsen, dette for sin bestyrelse. Man accepterede opgaven, og kontaktede Arbejderbo, der skulle være forretningsfører for byggeriet. Arbejderbo kom ikke kun til at stå for selve byggeriet. Efter aftale med en konsulent fra boligministeriet og Skive kommune blev de også bedt om at lave en bebyggelsesplan for hele området.
Meget almennyttigt byggeri
Planerne var mange, fælles for dem var, at almennyttigt byggeri udgjorde en større andel i planerne, end resultatet i praksis. Årsagen hertil var samfundsudviklingen, der langsomt gik i retning af at favorisere parcelhusbyggeriet. Alligevel var planlægningen meget fremsynet, da det skabte forudsætningerne for, at man i 60’erne kunne trække en del industri og senere også kasernen til byen.
292 boliger på Kirke Alle, Gammelgårdsvej og Egerisvej
Bestyrelsen hyrede i 1954 arkitekt Ove Hove til at stå for projekteringen af det kommende byggeri i Egeris. Han var indstillet på at gennemføre en effektiv rationalisering af både projektering og udførelse, hvilket forudsatte et gennemført samarbejde mellem alle parter. Det var derfor nødvendigt på forhånd at træffe aftale med håndværksmestre, der vil gå ind på disse betingelser: Derfor blev arbejdet ikke udbudt i offentlig licitation. Ove Hove fortæller : "Vi havde problemer med at finde håndværkere, der havde kapacitet til at klare opgaven. Det var baggrunden for, at Egeris blev en kombination af montageelementer og håndværkerarbejde. I blokkene i afdeling 7 & 9 er gavlene og trappehusene muret op, mens resten er montagearbejde.
Ideen med Egerisbyggeriet var, at man skulle forenkle montagearbejdet til at bestå af tre elementtyper, nemlig væggene, piller i facaderne og i hovedskillerumselementerne og så nogle dækelementer, som i øvrigt havde indstøbt varmeanlæg. De samme elementtyper skulle senere kunne anvendes i andre byggerier. Jeg var selv meget stærkt interesseret i, at skabe et samarbejde mellem andelsboligforeningen og Socialt Boligbyggeri om at bruge de samme elementer til de to boligforeningers byggerier, og det gjorde man, og derfor fik man jo faktisk også en lokal elementindustri oprettet, nemlig Knud Østergaards betonvarefabrik. Det viste sig at være meget vellykket i hvert fald en tid."
Afdeling 7 på Kirke Alle under opførelse. Varmecentral og vaskehus er færdiggjort, og den først blok er godt på vej. På Egerisvejsiden benyttes en del af den nuværende afdeling 9 til oplagsplads af Jysk Telefon.
Da byggeriet af afdeling 7 gik i gang i 1957 blev det hurtigt kendt på egnen, som "Kranbyggeriet" i Egeris, og boligforeningen modtog mange roser for den pionerindsats der lå i at være først på egnen med de nye industrielle byggemetoder. Blandt de første beboere i afdeling 7 var der dog nogen skepsis, da de følte sig hensat til en mark udenfor byen. De 5 nyopførte blokke hævede sig da også voldsomt op over det omkringliggende, og Søndre Boulevard var endnu ikke helt færdig. AAB trøstede de nye lejere med, at når den nye vej indtil byen blev færdig, ville der ikke være længere til Østertorv fra Egeris, end der var fra Ringparken.
Andelsboligforeningens formand Hilmar Jensen sagde om boligmanglen på generalforsamlingerne i 1962 og 1963:
|
I 1961 startede man forhandlingerne med håndværkerne om byggeriet af det 2. afsnit i Egeris, der skulle omfattede af 106 boliger og et butikstorv. De fleste af håndværkerne gik igen fra byggeriet på Kirke Alle. Derved kunne man billiggøre byggeriet da materiel og indøvet ekspertise kunne genanvendes. Erfaringerne fra byggeriet på Kirke Alle medførte flere forbedringer i de nye projekt. Der skulle pålægges parketgulve, affaldsskakterne blev placeret over en lille kælder, som gav viceværterne bedre arbejdsvilkår og lejlighederne fik ventilationsanlæg.
Selve byggeriet kom til at strække sig hen over vinteren 1962/63, og på dette tidspunkt var man allerede inde i forberedelserne til at færdiggøre Egerisbebyggelsen ved opførelse af endnu 94 lejligheder, der skulle blive til foreningens afdeling 10. Det drejede sig omde 4 blokke i den nuværende afdeling 9, som ligger nærmest Gammelgårdsvej. Disse blokke var færdigbygget ved starten af 1966, men det gik trægt med at afslutte byggeregnskaberne. Det skyldtes blandt andet, at der i starten var en del tomme lejligheder i blokken ud mod Gammelgårdvej.
|
Egeris butikstorv
Skive Brugsforening henvendte sig allerede i august 1954 til AAB for at spørge til mulighederne for at leje butikslokaler i det nye kvarter i Egeris, og under planlægningen af afdeling 9 blev der holdt møder med brugsuddeler, Kuno Knudsen, og andre interesserede lejere for nærmere at klarlægge behovet og ønsket til butiksindretning. Butikkerne stod færdige i 1964, men dette tidspunkt havde brugsen allerede været i kvarteret en tid. Brugsforeningen havde nemlig lejet sig ind i de barakker ved Kirke Alle, der var blevet brugt ved byggemøderne under byggeriet af afdeling 7. Uanset denne grundige forberedelse var det ikke alle butikker, der umiddelbart kunne udlejes. I november 1964 vedtog boligforeningens bestyrelse derfor, at de tomme butikker skulle udsmykkes til julen. Man indrykkede også annoncer i Jyllandsposten for at skaffe lejere.
Gemt Under Bolig, Historie, Skive // Kommentarer lukket til Kranbyggeriet i Egeris – en ny bydel syd for åen
