Kan den religiøse irrationalitet forstås positivt
Den franske historiker Emmanuel Todd fremkommer i en meget eftertænksom bog "Efter Imperiet" med den påstand, at den religiøst tilknyttede sociale uro i mange islamiske lande i virkeligheden er begyndelsen på et demokratisk opbrud.
Han påviser, hvordan mange folkeslag udenfor den traditionelle vestlige verden undergår en alfabetisering som forløber for en langt større folkelig medinddragelse i samfundslivet.
Samtidigt bygger hans bog på en tese om USA som en voldsom låntager, der er ude af stand til at tilbyde sine allierede samme støtte som tidligere. Hvordan skal ukrainerne f.eks. vælge USA frem for Rusland som samarbejdspartner, når USA ikke har økonomi til at investere udenfor USA, men i stedet selv står som konkurrent i forhold til långiverne.
Emmanuel Todd´s fordring er grundlæggende, at vi i Europa skal vågne op og se at verden har forandret. At vi skal videre uden at tro, at vi kan bero vores fremtid på amerikanerne.
Efter imperiet – Essay om det amerikanske systems forfald – fås hos Saxo.dk
Men hvordan se social og politisk uro knyttet sammen religiøst fanatisme som et forstadium til noget nyt og mere demokratisk.
Det får mig i forhold til Danmarkshistorien til at tænke tilbage på de religiøse vækkelser i 1800-tallet, der bidrog til opgøret med enevældens censur, og tilbage til reformationen, hvor religiøse følelser blev brugt/misbrugt i et gustent magtopgør om kongemagt og ejendomsret til omkring en 1/3 af Danmarks jordegods.
Selv har jeg været lidt flov over, at der også tilbage i min slægt findes eksempler på den religiøse fanatisme, som vi i dag har så svært ved at forhold os til.
Jens Sørensen Dyrholm, som indgår i slægtstræet, var for 150 år siden kendt som: Den blinde Evangelist. Der findes et mindeskrift om ham på 58 sider, der er udgivet af Den Milo’ske Boghandel, Odense 1884.
var uri = 'http://impdk.tradedoubler.com/imp?type(img)g(754796)a(137432)' + new String (Math.random()).substring (2, 11); document.write('');
Det er en spøjs tanke at tænke på, at man i egen slægt bærer rundt på en ”Blind Evangelist” og så perspektivere det over til den blinde og lamme åndelige Hamas-leder Ahmed Yassin, som Israelerne likviderede med kamphelikoptere udenfor en moske i Gaza i marts 2004.
Mon ikke handlinger af den art har bidraget til Hamas vandt det palæstinensiske valg nyligt. Det er ulykkeligt, at social- og politisk frihedskamp sammenfiltres med religiøs fanatisme, men på den anden side næres dette netop af desperationen.
Derfor kan mennesker i nød også drages af ”Den blinde Evangelist”. Vi skal gerne kunne tilbyde dem noget bedre.
Gemt Under Diverse, Dyrholm // Kommentarer lukket til Kan den religiøse irrationalitet forstås positivt