Hvede i squaremiles i North Dakota

af JDJ, @ 8 august, 2009

August 1972 stod på en skæbne som praktikant som hvedefarmersøn i North Dakota. Størstedelen af staten er delt op i regelmæssige squaremiles – oprindeligt en squaremile pr. nybygger, men senere er mange af dem lagt sammen. Det familiebrug, som jeg boede på, havde 15 af slagsen – og det var ret almindeligt.

Jeg var 16 år, eventyrlysten – men ikke dumdristig – derfor var jeg ikke just begejstret, da jeg efter kun ca. en uge i det udenlandske langt hjemmefra blev sat til at køre lastbil – uden nogensinde at have prøvet at sidde bag rettet i en bil. Men som farmeren sagde, kunne man køre traktor, så kunne man også køre bil – for derovre lærte man at køre bil – før man fik lov til at røre en traktor.

I North Dakota gav loven farmerbørn ret til kørekort som 14 årige, mens bybørn måtte vente til de var 15 år. Til gengæld var grænsen for at måtte drikke lovligt 21 år, og i skolen blev man jf. dresscoden sent til frisøren, hvis der var mindre en ca. en centimeter fra hårgrænsen og ned til ørene.

Selv undgik jeg turen fra skole til frisør – ved at familien tog sig af, at der blev lagt en pause ind i høstarbejdet – så jeg kunne komme en tur omkring frisøren før skolen startede ved indgangen til september.

Men ellers stod august meget på at sidde i en lastbil ude på prærien, glo mod horisonten og vente på at mejetærskeren *) kom forbi for at tømme sit indhold i ladet, hvorefter jeg kunne trille hjem og tømme af ved kornsneglen, der førte det op i siloerne.

Det var varmt, fastlandsvarmt. Der blev drukket vand i plastdunke pr. gallon, og der blev lyttet til datidens amerikanske popmusik – i North Dakota jævnt mainstream – udvalget af lyd var countrylike – ikke avantgarde.

Donna Fargo – Happiest Girl In The Whole USA