Fra Korea til Narsarsuaq for at dø
Krigens gru fik jeg sat i relief, da jeg i starten af 80’erne løb ind i en historie om at hårdtsårede amerikanere under Koreakrigen kunne risikere at blive sendt til Grønland, for at dø langt fra deres nærmeste. Hvorfor – fordi nogen vurderede, at det var det bedste for krigsmoralen hjemme i USA.
Jeg mødte min kone Ulla tilbage i 1979. Hun havde få år tidligere boet en tid i Grønland og havde studeret Grønlandsk ved Universitetet, før hun kom til Skive for at gå på vores lokale Seminarium.
I 1981 var hun færdig med lærerstudiet – jeg var selv kun halvt færdig. Der var ingen job at få, og Grønland var tiltrækkende.
Ulla tog derfor to års arbejde ved skolen på flyvepladsen i Narsarsuaq i Sydgrønland. Jeg havde undervejs to gange glæden af at besøge hende deroppe.
Egen billedserie fra påsken 1982
Stedet var i sig selv historisk.
På den anden side af fjorden lå Erik den Rødes gamle bygd fra Nordbotiden. Og Narsarsuaq havde engang været Narsarsuaq-Airbase, en vigtig amerikansk base i den tidligste del af den kolde krig, fra før den tid, hvor de to supermagter kunne nå hinanden med raketter. Basen kunne stadig 
anes, bl.a. gennem et stort område med gammelt skrammel og affald.
Amerikanerne havde anlagt den første havn her i 1943, og kun 3 måneder efter kunne de første fly lande.
Under et af mine besøg blev jeg overrasket efter en samtale med en flyvepladsens danske ansatte. Han viste mig et kort over hvor omfangsrigt basen havde været i de første år af 50’erne. Han fortalte mig, at kortet var hemmeligt, og dette synes at bekræftes af denne omtale:
Narsarsuaq (grønlandsk: Den store slette) er hovedlufthavnen i Sydgrønland.
Sagen var, at amerikanerne på det tidspunkt havde indrettet det til et stort militærhospital til sårede fra Korea-Krigen. Den lå i “hospitalsdalen” (området på skitsen) skjult bag et mindre fjeld inde bag flyvepladsen. Hospitalsdalen var forbudt område også for de fleste af basens øvrige ansatte. Området havde eget el-værk.
Det virkede underligt, – hvorfor flytte sårede soldater fra Korea til dette fjerne sted på Grønland.
Fortællingen siger, at det i høj grad var de håbløse tilfælde, der blev kom derop – og logikken har været den samme, som når den nuværende amerikanske regeringen har forbudt pressen at fotografere begivenheden, når kisterne ankommer med fly fra Iraq.
Krigens gru sættes i relief, når hårdtsårede amerikanere kunne risikere at blive sendt til Grønland for at dø langt fra sine nærmeste, fordi nogen vurderede, at det var det bedste for krigsmoralen hjemme i USA.
Amerikanerne forlod området i 1958, hvor det blev opkøbt af et norsk firma for 10 mill. kr. De hentede alt af værdi, massevis af biler flere el-værker mv. og sejlede det væk i flere skibsladninger. Senere overtog danskerne det raserede område.
M.h.t. Ulla har hun beriget mig med en forståelse for tosprogethed, hvor hun ved sine studier og praktiske viden om grønlændernes problemer omkring samme, var forud for de fleste – og netop forud for den tid, hvor der kom nye flygtningegrupper til Danmark fra Mellemøsten
Oprindeligt skrevet til borgerrapporterportalen flix.dk maj 2006.
At Narsarsuaq havde en særlig rolle som en skjult ressource i den kolde krig, har i en mere beskeden form aktualiseret sig under præsident Bush, hvor lufthavnen er nævnt som et af de steder CIA har brugt til illegale fangetransporter i strid med internationale konventioner. Se dette fra DR 30. januar 2008.
