Dixie Chicks fighting Bush
Vi kender det hjemmefra. Når der tales nedsættende om smagsdommere, når Richard Ragnwald lod sig hverve til at synge hyldestsang på Dansk Folkeparts landsmøde for år tilbage: “Kære lille Pia, kære lille Pia, snart så skal der være valg; du vil få masser af stemmer over det ganske land …..”
Og måske mest uhyggeligt, når f.eks. begejstringen hos fodboldsfans udnyttes af højreradikale, der i læ heraf søger at fremme deres budskaber.
Det jeg taler om, er den folkekultur, der gør en dyd ud at ikke at være elitens kultur. Den følger nogle sportsgrene. Musikalsk kan det herhjemme være Dansk Top, i USA er det countrymusikken. Lyden og stemningen kan jeg egentligt godt li, det er som at falde tilbage i gamle dage. Men heri kan der også ligge noget skræmmende, hvis man ikke lige tænker sig om.
Ved en ren tilfældighed stødte jeg på nettet på en sang med contrysangerinden Chely Wright. Bumber of my SUV (sagen)
Sangen ”Bumber of My SUV (teksten)” hylder den tapre og patriotiske landsoldat i amerikansk udgave, og den fremstiller herunder den simple og jævne mand som beskytteren af de friheder, som de rigere og mere kritiske ikke forstår at værdsætte.
Det er en dyd at være tro mod sit land, det er ikke en dyd at være viis.
Men omvendt ligger en stærk cocktail i, at mennesker der har noget alvorligt på sinde, krydser kulturelle grænser. Få er i tvivl om, at Niels Hausgaard er progressiv og humanistisk i sit livssyn, men samtidigt har han tit ramt ind i centrum af den folkelige massekultur.
Et tilsvarende modsætningsfuldt kulturmøde blev åbenbart efter, at Natalie Maines fra Countrygruppen ”The Dixie Chicks” i 2003 udtalte dette ved en koncert i London: ”Just so you know, we’re ashamed the President of the United States is from Texas.”
Gruppen blev efterfølgende lagt for had af nogle af deres tidligere fans, der var eksempler på demonstrative afbrændinger af CD’er, og der var radiostationer, der boykottede deres musik.
Noget der virkeligt rammer Bush hårdt m.h.t. “The Dixie Chicks” er at de hører til i Texas, at de står ved deres kulturelle udgangspunkt, og derfor forstyrrer naive patrioter på deres kulturelle hjemmebane.
De forholder sig også til soldatens liv i deres musik. Og følelserne er også imellem kvinderne derhjemme og soldaten derude i det fjerne. Men det er uden nationalromantik. Et eksempel er: ”Travelin’ Soldier”.
At de er vaskeægte contrywestern musikere og hører hjemme i denne kultur kan fornemmes af disse musikvideoer:
Long Time Gone
Travelin’ Soldier
Gemt Under USA // Kommentarer lukket til Dixie Chicks fighting Bush
