Der var ikke råd til ordentligt mad
Thorvald Dyrholm Andersen, der selv var medlem af Arbejdsmændenes fagforening i Rønbjerg i omkring 25 år, husker hvordan hans svigerfamilie levede. Thorvalds svigerfar, Lars Chr. Pedersen, der gik under navnet Sjællænderen, var formand for arbejdernes fagforening i Rønbjerg fra 1931 til 1934. Familien flyttede til Gl. Rønbjerg fra Sdr. Lem i 1916. Sjællænderen havde været på teglværket i Lem, men der kunne tjenes mere i tørvene.
Sjællænderen og hans kone fik i alt 13 børn. 2 af børnene døde af tuberkulose, i alt 6 af dem har været på sanatorium. De mange børn har gjort sit til, at gøre familiens økonomi håbløs.
Familien havde det godt nok om sommeren, når der kunne tjenes penge i tørvene. Men om vinteren var der kun til kartofler. Kun de alleryngste børn fik mælk. Børnene har også måtte skiftes til at gå i skole om vinteren, da de ikke havde fodtøj alle sammen.
Når tørvearbejderne gik til kontrol om vinteren hang der i den første tid en seddel omme på porten til “Det store værk” (Tørveværk), hvor de kunne skrive sig på. det kunne ske, at de gik i skoven for at arbejde efter kontrollen for at supplere understøttelsen, der var på 12 kr. om ugen.
Sommetider tog Sjællænderen fra egnen og ind til Lem for at arbejde for bønderne uden for tørvesæsonen. Her kunne han få 18 kr. i ugen plus kost. Når han nåede hjem til familien, havde han omkring halvdelen tilbage. Resten gik til togbillet, tobak og lignende.
Kilde: Fra interview i 1986 med min bedstefar Thorvald Dyrholm Andersen i f.m. udfærdigelse af SID’ Skive afdelings 90 års jubilæumsskrift.
