Politikkere – mål, sag eller enkeltsag?
Politikerne henter deres legitimitet igennem det demokratiske valg, og har derigennem mandatet til at bestemme. Beslutningsprocessen er ofte langsom og foregår igennem forhandlingsprocesser. Heroverfor står embedsmændene og de professionelle, der henter deres legitimitet fra faglige viden og ekspertise.
Embedsmændene kan træffe hurtige beslutninger via det bureaukratiske apparat, men kun hvis regelgrundlaget er til stede. De professionelle embedsmænd har en høj grad af autonomi via deres faglighed og kontakten til borgere/brugere.
Et særligt kendetegn for offentlig service er, at efterspørgslen i princippet er uendelig, når ydelsen er gratis. Der er derfor politikkerne der bestemmer udbud og efterspørgsel. Det sætter den politiske ledelse i en helt speciel situation, der ikke kan sammenlignes med ledelsen af en privat virksomhed.
Et andet særligt kendetegn ved den politiske ledede organisation er, at ledelsen indrømmes ikke kun en ret, men ofte søger deres legitimitet overfor vælgerne, ved at være uenige udadtil – og det ofte på enkeltsager.
Det kan betyde, at de reelle beslutninger overlades til de udførende.
Når den politiske ledelse ….. viger tilbage for at foretage prioriteringer og fastlægge præcise målsætninger, fortages prioriteringen i stedet af frontmedarbejderne.[1]
Det er et dilemma, der peger på betydningen af forskellen på enkeltsagspolitikere og målstyringspolitikere. De første står måske stærkest i offentlighedens lys, mens sidstnævnte har en chance for en større reel indflydelse.
Men findes der målstyringspolitikkere?
Og findes de, tør de så være ærlige omkring deres mål?
[1] Side 122 i Peter Gundelach & Hanne Sandager, Organisationskultur og ledelse i det offentlige.
Gemt Under Diverse // Kommentarer lukket til Politikkere – mål, sag eller enkeltsag?
