Rudolf & Hansine Bedsted
Rudolf og Hansine Bedsted var nogen af dem, der i foråret 1944 flyttede ind i AAB’s første byggeri i Skive. I AAB’s nuværende medlemsprotokol er Rudolf Bedsted opført som medlem nr. 1, han døde i juni 1991, men Hansine Bedsted bor stadig i Ringparken (NB: teksten her er fra 1991) , men ikke i afdeling 1, for familien flyttede ret hurtigt den nuværende lejlighed i afdeling 2 efter at denne var opført. De havde en dreng på omkring 8 år, da de flyttede ind i 1944, og de fik hurtigt derefter endnu to børn, så de havde i alt 3, nemlig Brian, Villy og Ilse.
Hansine Bedsted fortæller:
Vi boede tidligere i en stuelejlighed Voldgade 14, og havde fået vores første barn. Lejligheden var dårligt indrettet, og der var ikke egen toilet og bad. Første gang vi hørte om andelsboligtanken var fra arkitekt Ove Hove. Rudolf deltog i møderne fra starten af, men han lod sig aldrig vælge til noget. Vi vidste jo lang tid før, at vi skulle flytte herud og kom tit forbi og så på byggeriet efterhånden som det skred frem. Det passede med, at vi havde en kolonihave nede på den anden side af Norgårdsvej. En af lejlighederne blev gjort færdig 14 dage før de andre, da der var to der skulle giftes, og så skulle de jo have en lejlighed.
Da vi flyttede ind, var de ikke færdige med at lægge terrasso på trapperne. P.g.a. krigen blev terassoen lagt ovenpå trætrapper. I de 6 nyeste blokke er trapperne støbt og hængt op. Det var også ligesom halvt om halvt at flytte ud på landet dengang, det meste af det andet på Norgaardsvej er jo bygget siden. Det var gode lejligheder, man fik sit eget toilet og et bitte brusebad inde i lejligheden. Det havde vi ikke haft tidligere. Der var masser af børn hernede, der var rigtig mange. Nu er der kun ganske få. Dengang Frederik Kühl var gårdmand, skulle det gå efter en streg det hele. Så snart at der løb børn ud på græsplænen, så lød det “Kan I så komme af den græsplæne!” Men så det også godt ud rundt omkring herude. Der var en enkelt plæne, hvor de måtte spille bold, og så var der en bitte legeplads, en gynge og en sandkasse, men græsplænerne imellem blokkene måtte de ikke leg på, der gik jo en del ruder, når der var så mange børn.
Børnene måtte heller ikke engang sætte træskoene nede i gangen, hvis de lige skulle op. Hvis Kühl kom forbi, så sparkede han træskoene ned i kælderen. På et tidspunkt snakkede Rudolf om at flytte op i en lejlighed på Holstebrovej, der var lidt større, og havde en bedre udsigt oppe på Holstebrovej. Jeg brød mig ikke om at skulle flytte derop. Vi kom jo så godt ud af det med vore naboer og det hele. Det er rart, at man kender hinanden, så man kan gå sammen en aftenstund.
Hansine Bedsted fortæller om hvorledes de indrettede sig med 3 børn i den 70 m² store lejlighed: Vi havde etagesenge i børneværelset, der kunne stå to ved siden af hinanden og så en ovenpå, så var der plads til alle tre. Vi købte dem ude fra flygtningelejren i Jegstrup. De boede derinde alle tre til at begynde med, indtil den store kom i slagterlære. Stuen skulle også bruges som spisestue, der var ikke plads i køkkenet sammen med børnene. Hvis børnene skulle lege, så foregik det på stuegulvet, for på værelset var der ikke plads til dem, når sengene stod der. Det var i stuen man hørte radio, læste avis, spiste og legede.
(Fra samtale med Hansine og Rudolf Bedsted den 9. juli 1990)
Af Jørgen D. Jensen, AAB Skive – et tilbageblik, ISBN 87-984035-0-8, 1992
