Blommebrændevin i Transsylvanien
På vej fra et hotel i Negresti Oas til indenrigslufthaven ved Satu Mare i Transsylvanien, fik jeg et flashglimt af hvordan uformel økonomi fungerer. I dette tilfælde sikkert godt og grundigt indlært under Nicolae Ceauşescu’s styre, selvom vi er 20 år efter.
Vi var 4 i bilen. Vores chauffør og en anden passager, der kun talte rumænsk. Dertil en højtrangerende funktionær fra ministeriet for regional udvikling. Han forstod engelsk rimeligt ok, og kunne selv svare lidt.
Når vi sad sammen på den vis, var det et resultat af, at man fra hotellets side havde arrangeret vores transport.
Før vi forlod hotellet, havde de der fortalt – at der ville blive et mindre stop på 10 minutter undervejs. Sikkert for at sikre, at jeg grundet sprogproblemer ikke blev forvirret, når køreturen blev afbrudt.
Og vi stoppede ganske rigtigt op og vores chauffør tømte bagagerummet, der var fyldt med tomme flasker fra hotellet. De gik på deres egen måde til genbrug, da det viste sig, at det var et uautoriseret blommebrændevins destilleri, vi var stoppet op ved.
Jeg fik et kig ind, og et enkelt glas.
Jeg fortalte regeringsembedsmanden, at alkoholproduktionen hjemme i Danmark var velkontrolleret. Som jeg forstod ham, så mente han, at det var den også i Rumænien – men at dette jo var en så lille enhed, at det faldt udenfor det der var værd at kontrollere.
Vi fortsatte mod lufthavnen – den internationale lufthavn stod der på skiltet over indenrigslufthavnen i Satu Mara, hvor der kun er forbindelse fra og til Bukarest. To gange dagligt og kun på hverdage.
På billedet ses flyet fra det rumænske flyselskab, nærmest som var det sat af på en græsmark. Men i øvrigt var flybefordringen upåklagelig.
