Socialt, historisk, lokalt, globalt, politisk, kulturelt, familiært og personligt

De gode gamle dage – var de nu de bedste?

Vestergade13Skive

På billedet her ses en gruppe sigøjnere i gården til Vestergade 13 i Skive tilbage i 1912.

Om byens baggårde beskrev en ingeniør i en rapport i november 1912:

– "Af de forskellige affaldsstoffer spiller latrinen den største rolle, fordi den rummer den største smittefare. Dens blanding med fejeskarnet og oplagring i de murede, tildels overjordiske, gruber i ejendommenes gårde må betragtes som et stort misgreb. Fra gruberne vil smittestoffet ved rotter, orme og insekter kunne føres ind i husene og bringes i berøring med fødevarerne i kælder og spisekamre. Hundene kan sprede det smittebefængte affald ud over gårdpladserne, og den flydende del af latrinen kan gennem utætheder trænge ud i gårdene, i jorden eller endog ind i kælderrummene."

Om ejendommen Vestergade 13 beskrev en politirapport i april 1924:

– – "… har …. efterset en Del Lejligheder; af dem, som ikke synes at egne sig til Menneskeboliger, kan nævnes :

– – Ejendommen Vestergade 13. I denne Ejendom er der 3 smaa Lejligheder, dels i Bagbygningen til Reberbanen og dels i en Sidebygning. Lejligheder er udlejet til :

– – ….. [tre eksempler] ……

– – 3) Arbejdsmand Sofus Petersen, der har 2 Børn paa 4 og 3 Aar, beboer et Værelse paa 3,88 m langt og 3,80 m bredt og 2,11 m højt. Værelset er beliggende i Sidebygningen ….. Værelset er meget fugtigt og daarligt vedligeholdt, idet Gulvet er raadent og itu flere Steder, saa Rotterne har fri Adgang til Værelset. "

Regner vi efter bliver det til knapt 15 kvadratmeter til familien ovenfor.

Gemt Under Diverse // Kommentarer lukket til De gode gamle dage – var de nu de bedste?

Kommentarer: Skriv din mening!

Kommentarfelt er lukket her.