Konsulinde krævede lavere betaling for skolerengøring
I nutiden handler det ofte om udlicitering, når der skal lægges pres på de ansatte i den offentlige sektor. I fortiden var der også forskellige bud – her en lille fortælling, bl.a. om en konsulinde, der mente at “rengøring er nu engang rengøring”, hvorfor timelønnen efter hendes vurdering ikke skulle være særlig høj.
Murermester beklagede sig
Overenskomsten omkring skolerengøring i Skive Kommune blev i november 1945 indgået uden større dramatik. I den første efterkrigstid stod fagbevægelsen stærkt. En enkelt af de borgerlige medlemmer i byrådet, en murermester, beklagede sig lidt over overenskomsten, men ingen stemte imod den. Murermesteren brød sig ikke om, hvis overenskomsten ville tvinge rengøringspersonalet til at være medlemmer af Kvindeligt Arbejderforbund. Han spurgte også til, om overenskomsten, der gav rengøringspersonalet en timeløn på 1,65 kr. for den almindelige rengøring og 1,85 kr. ved hovedrengøringen, ikke ville betyde en væsentlig stigning i rengøringsudgifterne. Det afviste borgmesteren.
Senere skulle overenskomsten om skolerengøringen give anledning til større politisk slagsmål, selvom de borgerlige på intet tidspunkt havde mulighed for at fjerne overenskomsten.
Kommunen kunne ikke få akkordsystem
I november 1952 var en fornyelse af overenskomsten til behandling i byrådet i Skive. Ved forhandlingerne havde Kvindeligt Arbejderforbunds forbundsformand Edith Olsen repræsenteret fagforeningen. Kommunen havde ønsket indført et akkordsystem, men det havde fagforeningen modsat sig. De radikale beklagede sig over, at der ikke kunne laves et akkordsystem, men ville stemme for den nye overenskomst, der gav en timeløn på 2,24 kr. Men for den konservative konsulinde fru M. Aagaard Nielsen var overenskomsten for hård kost. Timelønnen var for høj, og det var ganske urimeligt, at der skulle betales 20 øre ekstra pr. time for hovedrengøring og 25 kr. om året til arbejdstøj. “Rengøring er nu engang rengøring”, som hun udtrykte det, og hun mente ikke at kommunen skulle underlægge sig et “fagforeningsdiktat”.
Billigere i Viborg
Konsulinden agiterede meget stærkt for indførelse af akkord og mente, at skolerengøringen var langt billigere i Viborg. I Kvindeligt Arbejderforbunds medlemsblad sagde man senere om sammenligningen med Viborg, at forbundet ikke havde overenskomst med Viborg kommune, så hvis betalingen var ringere der, var det i hvert fald ikke fagforeningens skyld. Til konsulindens betragtninger over at hovedrengøringen ikke var hårdere end andet rengøringsarbejde, bemærkede fagbladet, at det jo kunne være, at konsulinden ikke kendte begrebet hovedrengøring fra sin egen husholdning. Hun havde sikkert andre til at gøre det for sig.
Løn og arbejdsforhold på en offentlig arbejdsplads er i dag bestemt ved forhandlinger på centralt plan. Sådan var det ikke tilbage i tiden. Fagforeningerne måtte tilkæmpe sig overenskomster med kommunerne enkeltvis. Om man kunne få en overenskomst med en kommune, var afhængig af den lokale fagforenings styrke og de lokale politikerne.
(Note: Jeg fik i 1988 lov til at forfatte et 50 års skrift for Kvindeligt Arbejderforbund i Skive. Det gav mig sammen med et lignende opgave for SID to år før et værdifuld indbrik i købstandens arbejderhistorie.)
Gemt Under Historie, Skive // Kommentarer lukket til Konsulinde krævede lavere betaling for skolerengøring
