Hvis de søde ikke er frække
I årene 1995 til efteråret 2006 havde jeg det privilegium at arbejde i en fælles kommunal 10. klasse. Først som lærer derefter i 9 år som leder. En af opgaverne som leder lå i at skrive dimissionstalen. En unik mulighed for at sætte værdier i ord.
Her dimissionstalen fra juni 2005:
Jeg har til opgave at holde dimissionstalen. Eller jeg har fået det privilegium at holde den. Dagen er jo vigtigere for jer, end den er for mig. Sidste år fik I en chance for at sige farvel til 9. klasse. I kommer senere til at skulle sige farvel til ungdomsuddannelserne og meget andet.
Men hver gang I siger farvel, afløses det heldigvis af et goddag til noget nyt.
I dag er det 10. klasse I forlader, og det gør I kun en gang. Derfor er dagen mere særlig for jer og jeres forældre, end den er for mig – og de andre lærere. Og derfor er det et privilegium, at det er mig der taler, og jer der lytter.
Teenagere er børn under ombygning til voksne. De har brug for nogen at spille op imod. Det ved jeres forældre til fulde, og det har vi også mødt som lærere. Er det ikke provokerende at blive set på, som et projekt under ombygning?
Det er selvfølgeligt ikke hele sandheden om, hvordan vi ser på jer, men det er en del af sandheden. Og de år af et menneskes liv, det sker, vil for de flestes vedkommende komme til at stå stærkt i erindringen.
Egne fotos og collage, plakat for 10. klasse januar 2004 (hjemmesiden, den henviser til findes ikke længere)
Jeg ved ikke, om I kommer til at huske 10. klasse fordi den lå tæt ved Fakta, om I kommer til at tænke på den dårlige mørklægning, når vi så film eller primært tænker mest på kammeraterne.
Og det gør slet ikke noget, hvis der også er plads til tanker om lærere, der også havde betydning i det modningsår, som I har gennemløbet.
Det er alt i alt mit håb, at I vil huske tilbage på 10. klasse, som et godt teenageår. Et år, hvor ombygningen fik lov til at skride positivt fremad.
På forsiden af jeres blå bog kalder I jer selv: ”Ti’erens englebørn”. Det kan forstås ironisk. Men det er også sødt, det viser tilhørsforhold – at I hører til og hører sammen, selvom det er ved at være slut. Det samme viser jeres fester også, både den efter den sidste skoledag og den senere i aften.
Men målet er ikke ”englebørn”. Faktisk må I godt være frække, pågående, stræbsomme og stædige.
Det er selvfølgeligt ikke en opfordring til, at I ser det som et mål at provokere de voksne og snyde lærerne. Den tid skulle gerne være slut, hvis den ikke allerede er det.
Det handler om den frækhed at ville klare sig, selvom der sættes grænser og stilles krav. For hvem har egentligt sagt, at I hver især ikke skal gøre det rigtigt godt i jeres liv.
Til nogen af jer har jeg sagt, at hvis de søde ikke er frække, så er det de forkerte der sætter dagsordenen. Også derfor, skal I gøre noget godt med jeres liv. Det har vi faktisk alle sammen brug for, da vi som mennesker jo i en eller anden grad er afhængige af hinanden.
Jeg vil ønske jer alle god held fremover.
Gemt Under Diverse // Kommentarer lukket til Hvis de søde ikke er frække
