Fremmedsprogslærerne ville hellere være turistguides
Besøgte Prag den første gang i april 1992. Det var sammen med en 10. klasse fra Nykøbing Mors.
Vi var ude på en af byens skoler. Det var en underlig tid at møde ind på.
Rammerne om, hvordan skolen modtog os var som i gamle dage. Meget veltilrettelagt, meget østeuropæisk, meget høfligt. Dengang modtog skoler i Prag vesterlandske elever og deres lærere med ærbødighed, nogle år efter var det blevet mere hverdag, og på et langt senere tidspunkt, da jeg igen var på skolebesøg i landet, valgte vi en skole udenfor Prag, for at være til glæde frem for til besvær.
Det var kontrasterne, der slog en dengang i 1992. Alt var under omstilling. For os var det et slaraffelland, hvor alt var styrtende billigt, for de fleste menige tjekker var tiden præget af stor usikkerhed.
Desværre er skolens navn ikke nævnt i rejseplanen, og jeg fik det ikke noteret i mine egne noter.
Det var en sekundær skole. Der var 650 elever i alderen 14/15 til 18/19 år. De første lektioner startede allerede kl. 7.15 og de sidste sluttede først efter kl. 16. Det skyldes lokalesituationen. Lærerne fortalte, at årgangene var store, fordi det kommunistiske styre have favoriseret familier med mange børn.
En af lærerne gjorde op, at hun tjente 2.800 KcS om måneden efter skat, heraf omkring 1/3 som følge af overarbejde. Hun var endda tilgodeset med et skattefradrag for børnefamilier, som de forventede snart blev afskaffet. Den almindelige gennemsnitsløn i Tjekkoslovakiet var på samme tid ca. 4.000 KcS.
Der var omkring 50 lærere på skolen, de læste hver omkring 24 lektioner om ugen.
Til sammenligning fortalte den guide, som fulgte os hele ugen, at han før systemskiftet havde tjent 30.000 KcS årligt, men at han nu var oppe på ca. 120.000 KcS om året, svarende til en månedsløn på 10.000 KcS.
Den lønforskel illustrere de store problemer, som skolen havde med at klare fremmedsprogsundervisningen.
Der var tilbud om undervisning i russisk, tysk, engelsk og spansk. Sprogligt ligger russisk tættest på tjekkisk. Mange af de elever, der var startet med russisk valgte at forsætte med det, for ikke at skulle starte forfra med et nyt fremmesprog. Derfor havde 50 % af skolens 4. årgang stadig russisk, mens det på skolens 1. årgang kun var 30 %, der tog russisk.
Men de fortalte også, at i primærskolerne ønskede kun 5 % af eleverne nu russisk som fremmedsprog. De tog i stedet tysk eller engelsk, de to sprog havde i 1992 nogenlunde samme popularitet hos eleverne. I dag er engelsk klart det førende.
Det gav dem store problemer med at skaffe de nødvendige lærere. Der var sproglærerflugt til økonomisk mere givtige erhverv, specielt turistbranchen og udenrigshandel. Derfor var der kun to tjekkiske engelsklærere på skolen. Derudover klarede de sig med en australier og en amerikaner, som underviste i faget drevet af idealisme og eventyrlyst.
Som et parallelt problem, blev der fortalt, at læger og sygeplejersker søgte til Tyskland.
Gemt Under Diverse // Kommentarer lukket til Fremmedsprogslærerne ville hellere være turistguides
