Kurdisk skolefrøken med lerklinet koloniengelsk
For nogle år siden oplevede jeg som lejerrepræsentant i det lokale beboerklagenævn et besynderligt eksempel på kultursammenstød.
En enlig ældre ugift kurdisk flygtning boede til leje hos et boligselskab. Selskabet klagede over, at hun gjorde skade på lejligheden.
Da vi mødte op hos hende, mødte vi en højst kultiveret og meget belæst ældre lærerinde, der talte et tydeligt engelsk. Men samtidigt et engelsk, der gav den lyttende associationer til et engelsk, som det måske har lydt i kolonitiden.
Det var som at høre toner fra en fjern tid.
Hun havde levet det meste af sit liv i den del af “Kurdistan”, som ligger Iran, og var på en eller anden vis kommet til Danmark som flygtning i kølvandet på Irak-Iran-krigen og/eller undertrykkelsen af kurderne i Iran.
For at vi kunne få adgang, havde hun tilkaldt en mandlig slægtning, for det sømmede sig ikke for en enlig dame at have besøg af fremmede mænd i sit hjem. Og det viste sig også, at boligselskabets vicevært aldrig havde været indenfor, – man kunne ane, at sagen måske var rejst af fornærmelse over dette.
Det var ikke sådant, at hun bar slør, – erfaringsmæssigt er det ikke så udbredt blandt kurderne som flere af de andre mellemøstlige flygtningegruper.
Den kurdiske lærerinde havde mange bøger, heraf også mange på engelsk, på hylderne. En kort snak herom indgød os alle respekt.
Det der var problemet, var at hun brugte for store mængder vand til rengøring, – og hun ønskede netop at holde sit hjem rent. Man vandet fik i for stort omfang lov til at ligge uden at blive tørret op.
Det viste sig, at hun trods sin position i landsbyen hjemme i Kurdistan havde boet med lerklinet gulv, – og derfor ikke have erfaringer med træparketgulve.
Hun havde på det tidspunkt vi traf hende boet adskillige år i Danmark, men kunne samtidigt fortælle, at der aldrig havde været nogen forbi, der havde givet hende bare den mindste vejledning i, hvordan hun skulle takle det huslige i den lejlighed, som hun boede i.
Vi var i beboerklagenævnet helt klart af den opfattelse, at det handlede om lidt assistance med vejledning omkring rengøring – ikke udsmidning. Hvis ellers Boligselskabet ville opføre sig kultiverede og anvarlige.
Det var ikke en flytning, der gjorde fortræd, – men en danskhed, der ikke mærkede ordentlig efter, hvad den stod overfor.
Gemt Under Bolig, Flygtninge // Kommentarer lukket til Kurdisk skolefrøken med lerklinet koloniengelsk
