Hvor går det dog hurtigt
På disse sider skriver jeg om den store verden, – men hvor er det gået ufatteligt hurtigt.
Her på billedet er jeg omkring de 10 år. Det er mig til venstre – med min mindste søster nedenfor og min onkel Harald ovenfor ved siden af moster Ellen. Min mellemste søster står i midten med min kusine Eva til højre for sig.
Yderst til højre står min far, og manden der forsvinder ovenud af billedet er min morfar Thorvald. Den ældre udseende kone midt i billedet er min mormor Dagny. Trods indtrykket på billedet er hun her endnu ikke rundet de 55 år.
Dagny kom fra meget trange kår, – 13 børn havde der været. Flere var døde af tuberkulose som børn, andre havde været meget syge. Selv fik hun lungekræft – uden nogensinde at have været ryger – først ramte det den ene lunge og 10 år efter den anden. Igennem de mange år trådte hun jævnligt ind og ude af hospitaler.
Det var fattigdommen der bed fra sig.
Mit eget liv som 10 årig. Jo der var langt til byen. Vi havde ikke bil. Det havde onkel Harald. Vi havde ikke telefon, fjernsynet kom først 3 år senere, bilen lidt senere, sammen med at min mor begyndte at arbejde udenfor hjemmet.
3 år før dette billede havde mine forældre solgt hesten – og i stedet anskaffet sig en lille grå Ferguson.
Jo det ligger dybt i mig, at jeg er husmandsdreng. Men jeg synes, at oplevelsen af den meget snævre og beskedne verden, som jeg startede ud med at kende, gør at jeg bedre ser paralellerne i de livssituationer, som findes for mange derude i de store verden.
